Gahrn-Jensen ligger centralt i Næstved på en af byens hyggeligste gågader. Den markante og smukt vedligeholdte ejendom i Torvestræde 10 har været tøjbutik siden 1906. Dengang hed indehaveren ligesom i dag Søren Jensen - hvilket dog er ganske tilfældigt.At Gahrn-Jensen gennem mange år har været en af byens mest fremtrædende tøjbutikker er imidlertid ingen tilfældighed. Siden 1982 har butikken været kendt for tøj til smarte kvinder, der søger den klassiske mode med det lille ekstra pift.
Den blev startet af Søren Gahrn-Jensens forældre. I 1994 overtog han Gahrn-Jensen efter at have drevet Linie 2 siden 1987 – en selvstændig butik med en lidt yngre profil. I 2007 trak forældrene sig tilbage og i dag er Søren indehaver af både Gahrn-Jensen og Linie 2 i Næstved samt Gahrn-Jensen i Nykøbing Falster.
Der er 11 ansatte, relativt mange i forhold til butikkens størrelse men udtryk for en målrettet satsning på, at kunden får en venlig og kompetent betjening, så snart hun træder ind i butikken. Service har højeste prioritet hos Gahrn-Jensen.